Montering af gardiner

Har du valgt montering af gardiner i din gardinbestilling fra én af vores samarbejdspartnere, så skal du ikke gøre meget andet end blot at læne dig tilbage og glæde dig over, at vi gør arbejdet for dig.

Vi får en besked, når dine gardiner er produceret og klar til at blive monteret, og kontakter i den forbindelse dig for at aftale en dato for monteringen. Vi henter gardinerne og tager dem med ud til dig. I enkelte tilfælde sendes gardinerne direkte hjem til dig, det afhænger af hvilke services, du har bestilt.

Gardinservice – sådan foregår det
Du behøver ikke være hjemme under hele monteringen, men skal blot kunne lukke os ind. Alternativt kan du få en nabo eller et familiemedlem til at lukke os ind.

Vores montører har selv værktøj med til brug ved monteringen. Har du gamle gardiner siddende i vinduerne, skal disse være nedtaget, inden vi kommer. Hvis du ønsker hjælp til nedtagning af de gamle gardiner, kan denne service tilkøbes. Dette skal bestilles samtidig med fastlæggelse af monteringsdatoen, så din montør er forberedt og har ekstra tid afsat til dette arbejde.

Montøren tester funktionen af de nye gardiner, og sikrer sig, at alt er som det skal være. 

Læs mere om os her.

Vi tager skraldet
Ved hvert monteringsbesøg forlader vores montører ikke dit hjem, før der er ryddet op omkring dine vinduer. Det betyder naturligvis også, at vi tager alt den brugte emballage med os, og om nødvendigt støvsuger karme og gulvet under vinduerne.

Efter aftale med dig, har vi mulighed for at aflåse huset/lejligheden efter os, når vi kører.

Læs mere om vores samarbejdspartnere her