Gardiner

Montering af gardiner

Hvis du har tilvalgt montering i din gardinbestilling, kan du læne dig tilbage og vente på, at vi klarer arbejdet for dig. Når dine gardiner er færdigproducerede, modtager vi en besked og herefter kontakter vi dig, så du kan vælge en monteringsdato i vores online bookingsystem. Vi henter gardinerne og tager dem med til dig, medmindre du har bestilt andre ydelser, der kræver, at gardinerne sendes direkte til dig.

Gardinservice – sådan foregår det

Du behøver ikke at være hjemme under hele monteringen - det er nok, at du kan lukke vores montører ind. Alternativt kan du bede en nabo eller et familiemedlem om at åbne op. Vores montører medbringer alt det nødvendige værktøj til monteringen, så det skal du ikke bekymre dig om.

Bemærk venligst, at nedtagning af gamle gardiner ikke er inkluderet i monteringsservicen. Hvis du har gamle gardiner, som skal fjernes, skal dette gøres inden vores montører ankommer.

Hvis du ønsker hjælp til nedtagning af de gamle gardiner, kan denne service tilkøbes i tilbudsprocessen ifb. med dit rådgivnings- og opmålingsbesøg. Det sikrer, at montøren er forberedt og har sat ekstra tid af til opgaven. Efter monteringen vil montøren teste funktionen af dine nye gardiner og sikre sig, at alt fungerer, som det skal.

Vi tager skraldet

Ved hvert monteringsbesøg forlader vores montører ikke dit hjem, før der er ryddet op omkring dine vinduer. Det betyder naturligvis også, at vi tager alt den brugte emballage med os, og om nødvendigt støvsuger karme og gulvet under vinduerne. Efter aftale med dig, har vi mulighed for at aflåse huset/lejligheden, når vi kører.

Gør-det-selv

Hvis du ønsker at montere dine nye gardiner selv, vil du modtage en grundig vejledning i forbindelse med bestillingen. For at opnå det bedste resultat er det vigtigt at gøre et godt forarbejde. Sørg for at have rene overflader, det rigtige værktøj til rådighed og at måle præcist op til placering af beslagene. Dette har stor betydning for slutresultatet. Hvis du har store vinduespartier, kan det være en fordel at være to personer til monteringen, da der ellers kan være en risiko for skævheder.

Føler du dig alligevel ikke helt tryg ved at montere gardinerne selv? Så kan du altid kontakte os for professionel hjælp.

Samarbejdspartnere

Hos Dansk Gardinservice udfører vi udelukkende rådgivnings- og montageopgaver for vores samarbejdspartnere.
Vi sætter en dyd i at levere høj kvalitet og godt håndværk. Vi rådgiver og monterer derfor udelukkende løsninger fra anerkendte producenter, hvor vi kan stå 100% inde for kvaliteten.

Book os via en af vores samarbejdspartnere nedenfor.